Sander Machombo Nielsen |
|||
| Utamaduni-danser Trommebygger Djurslands Sukumamuseum Ceremonimester Jernbjældesmed Slangedanser |
![]() |
T o p |
Utamaduni-danser:Sander Machombo kom, fra en karriere som rock-trommeslager, i 1977 for første gang til trommernes kontinent, Afrika. I Tanzania, og særligt i Sukuma-området, lærte han det afrikanske trommesamvær "Ngoma" at kende. Den jordnære og akustiske musik og sang i sukumaland har siden begejstret Sander Machombo, og han har senere besøgt området omkring 20 gange og er een af initiativtagerne til starten af Utamaduni gruppen, som har eksisteret i mere end 30 år. |
| . | |||
Kontakt
|
![]() |
T o p |
Trommebygger:I forbindelse med mange års aktiv interesse for Tanzaniansk og specielt sukumalandets dans, sang og trommetraditioner har Sander Machombo i makkerskab med Uffe Madadi bygget en mængde trommer i alle størrelser. Dansk koskind er spændt på tønder af forskellige genbrugsmaterialer, den største med en slagskinds-diameter på 164 cm, der er bygget på træringe fra en kondemneret korn-silo. Andre store trommer er lavet over kasserede jern-gødningsspredere med diameter på 100-120cm. og andre har en 110 liters -eller 200 liters olietønde som "krop". Mindre trommer er blevet formet i f.eks. elmetræ, og genbrugsmaterialer af jern og PVC-plast. Duo'en Sander & Uffe afholder weekendkurser i trommebygning for alle interesserede i maj og september måned. Tlf. 8638 7275. |
| . | |||
|
E-mail:
|
![]() |
T o p |
Djurslands Sukumamuseum:I forbindelse med sine talrige ophold i Tanzania's sukumaområde har Sander Machombo hjembragt en mængde udklædningsgenstande, traditionelt håndværktøj, husholdningsredskaber og effekter der bruges i forbindelse med sygdomshelbredelse, magi og forfædre-ihukommelse. |
| . | |||
![]() |
T o p |
Ceremonimester:Som lærling af den afdøde tanzanianske kulturpersonlighed mzee Kang'wina Mihumo (død 30/7 2000) har Sander Machombo modtaget erfaringer i traditionel sukuma kultur bl.a. naturmedicinfremstiling, håndværk og samværsformer.Mzee Kang'wina understregede ofte at sukumakultur ikke blot er dans, sang og trommer, men også er arbejde og tro på forfædres usynlige eksistens i det hinsides. Dette har tilskyndet Sander Machombo til at videreføre nogle af sin lærers ideer om ceremonielle optrin og ritualer på Utamaduni Kulturforenings årlige sommer danse træf på Djursland. |
|
| . | |||
![]() |
T o p |
Jernbjældesmed:Som lærling af den i 1994 afdøde tanzanianske sukuma-danseleder og jernsmed Mabula Lyaku har Sander Machombo modtaget erfaring i fremstilling af jernbjælder, der traditionelt bruges af sukumadansere til at montere på anklerne i mange af sukumaernes dansestilarter. |
|
| . | |||
![]() |
T o p |
Slangedanser:Som lærling af den i 1999 afdøde tanzanianske sukuma-slangedanser Salu Kadelya "Ndelema" (Pytonslange) har Sander Machombo erfaring med slangedansestilen "buyeye" fra Sukumaland. Da hans lærer kom på danmarksbesøg i 1994 anskaffedes en 180 cm. lang to årig tigerpyton-kvælerslange, som medvirkede ved Salu Kadelyas optrædender sammen med Utamaduni Dance Troupe. Sander Machombo har siden da passet og optrådt med Pyton'en, der nu i år 2000 er 8 år gammel, vejer 40 kg. og er 5 meter lang og 20 cm. tyk om maven. Omkring kvælerslangen, der hedder "Mulinga", har Sander under dansenavnet "Ng'hoboko" (grå kobra) sammen med 7 andre dansere videreført Salu Kadelyas slangedanse i djurslandsgruppen "Bayeye". |
|
| . | |||
| . | |||
| . | |||
| Tilbage til oversigt over Utamaduni Dance Troupe | |||