Sommeren
2011 besøgte 12 medlemmer fra danse-og trommegruppen Wangoko fra
Sukumaland, Tanzania Danmark i to måneder.
Et af de første stop i Danmark var Utamadunilejren, hvor de var blandt årets gæstelærere, og
årets kulturgæster.
Wangoko blev dannet i 2010 og består nu af omkring 30 musikere og
dansere. Mange af dem har danset og spillet sammen førhen i forskellige
grupper, men er nu gået sammen i denne gruppe, der allerede har haft
kæmpe succes i Sukumaland og vundet flere shindanoer (traditionelle
dansekonkurrencer). Wangokos hovedfokus er dans, trommespil og sang –
specielt indenfor Bunungule (hulepindsvinedans), men det spirituelle
element af den traditionelle danse- og musiktradition er også
repræsenteret.
Wangoko
er inviteret til Danmark af venskabsforeningen og dansegruppen Vipepeo i
Århus, der også er Wangokos vært under opholdet. Repræsentanter fra
Wangoko har før været i Danmark, og mange danskere har været i
Sukumaland og har spillet og danset med medlemmer fra gruppen. Via
trommer, dans og sang vil turen til Danmark videreudvikle kulturbroen
mellem Tanzania og Danmark både indenfor det etablerede netværk omkring
Sukumakulturen i Danmark og gennem kulturudveksling med helt nye
samarbejdspartnere.
Der er planlagt et fedt og tætpakket program for de to måneders
ophold i Danmark, hvor Wangoko gennem samarbejde, workshops og
opvisninger vil henvende sig til professionelle kunstnere,
undervisningsinstitutioner, Sukumamiljøet i Danmark og den brede danske
befolkning.
Wangoko kommer i midten af juli og rejser hjem i midten af september.
Bonya Wangoko underviste på Gøglerskolen i Århus, hvor der blevet leget
med at blande hulepindsvinedans og breakdanse, bununguletrommer og
swahili-rap....