A Love Story
- En d
anse og teater forestilling om hiv og aids

Socks show spiller foreløbigt
ikke flere forestillinger!

Se en oversigt over forestillinger i 2000/01


Hør musikken fra forestillingen!

Hvad gør du...

når din ven fortæller, at han er hiv positiv? Bliver du usikker, vender du ham ryggen, eller er du stadig hans ven?
Skal man fortælle om sin hivsmitte, hvis man i øvrigt beskytter sine partnere mod sygdommen, og er åbenhed om hivsmitte en positiv målsætning, som alle hivsmittede i lige grad skal nå frem til?

Socks er en international gruppe af dansere og musikere, hvis medlemmer har rødder i Tanzania, Kenya, Cameroun, Senegal, Iran, USA og Danmark. I forestillingen "A Love Story" tegner gruppen med humor og alvor et billede af de problemstillinger, der rejser sig, når man berøres af hiv og aids. Forestillingen bygger på traditionel afrikansk folkemusik og dans samt forumteater, en teaterform der lægger vægt på at inddrage publikums ideer og løsningsforslag i forestillingen.
Socks show "A Love Story" henvender sig til mennesker der rejser - enten privat eller i arbejdsøjemed - mennesker der kommer fra områder med en høj forekomst af hiv og aids, mennesker med interesse for ulandsproblematikker og unge med såvel dansk som anden kulturbaggrund, men kan i øvrigt ses med udbytte af alle, der er berørt af problematikken. 
Forestillingen er velegnet til en undervisningssituation om emnet.
Forestillingen er instrueret af Nkwabi Ng´hangasamala fra Bagamoyo College of Arts, Tanzania og Susanne Demuth Rasmussen fra teatret Gadesjakket, Danmark.

Forumteater

Med historien om Osmans og Marias forhold sætter Socks gruppen fokus på hiv og aids, kulturforskelle, fordomme, tabuer, håb og kærlighed. Publikum får lejlighed til at deltage aktivt i forestillingen og sammen med spillerne ændre på handlingen og afprøve nye situationer og løsninger. Forestillingen engagerer publikum i en dialog, hvor alle kan være med, for det handler ikke om at få ret eller at lufte de "rigtige" meninger, men om at hjælpe Osman og Maria og deres omgivelser gennem en vanskelig situation.
Målet med forumteater er, med Augusto Boals ord, at forvandle tilskueren fra en passiv krop til en aktiv medspiller - at tage hovedrollen - og at give mennesker mulighed for at træne sig til virkeligheden og at forberede sig på fremtiden.

Sproget

i "A Love Story" er fortrinsvis engelsk, med undtagelse af få scener, men forestillingen kan efter ønske opføres udelukkende på engelsk. Forestillingen varer ca. to timer.
Forumteater fungerer bedst med et publikum på 50 til 150 personer.
Forestillingen kan også opføres med en spilletid på 30 min. uden forumteater-delen, således at den kan indgå i forskellige typer af arrangementer.
Spilleareal: 9 x 9 meter. Der skal herudover være plads til publikum.
Klargøring: Vi skal have rådighed over spillelokalet 90 min. før forestillingen samt adgang til teater lys eller 3 x 16 A.

  • Vi er en  gruppe HIV-positive og HIV-negative.

  • Vi mener, at HIV & AIDS vedkommer os alle.

  • Vi sætter spørgsmålstegn ved den tavshed, mystik og stigma, der omgiver HIV & AIDS, og forsøger at skabe en større forståelse for problematikken.

  • Vi informerer om HIV & AIDS og bygger bro mellem mennesker, der er berørt af sygdommen.

  • Vi har tavshedspligt i Socks gruppen. Det betyder, at vi ikke videregiver fortrolige oplysninger. Du kan derfor trygt henvende dig til os.

Drama- og danseprojektet

Socks Show gruppen er initiativtagere til en drama- og danseforestilling om HIV og AIDS.  Formålet med forestillingen er at forebygge hiv og aids, og at bygge bro mellem mennesker, der er berørt af sygdommen, sundhedssektoren og relevante aids-organisationer i Danmark.

Forestillingen henvender sig til mennesker, der kommer fra områder med en høj forekomst af hiv og aids, unge, og mennesker der rejser - enten privat eller i arbejdsøjemed - men kan i øvrigt ses med udbytte af alle der er berørt af problematikken.
Forestillingen bygger på traditionel afrikansk musik og dans samt forumteater, som er en teaterform, der lægger vægt på at inddrage publikums ideer og løsningsforslag i forestillingen.
Forestillingen er instrueret af Nkwabi Ng´hangasamala fra College of Arts, Bagamoyo, Tanzania og Susanne Demuth Rasmussen fra teatret Gadesjakket i Odense, Danmark.
Forestillingen kan opføres på fx skoler, asylcentre, i indvandrerforeninger, på spillesteder og arbejdspladser. Den kan stå alene eller kan indgå i forskellige typer af arrangementer.

Projektet er startet i samarbejde med HIV-Danmark, og finansieres af Sundhedsstyrelsens AIDS-pulje, samt egenfinanciering ved salg af forestillinger.

Socksgruppen

Socks-gruppen blev dannet sommeren 99. Vi har taget navn efter en sang, sunget af den populære tanzanianske musiker Remmy Ongala, hvori det lyder "mambo kwa socks", der lidt frit kan oversættes til "gør det med sokker". Socks er selvsagt tanzaniansk slogan for kondomer.
Sangen blev ifølge Remmy Ongala mødt med blandede følelser, idet den berører seksuallivet, hvilket man ikke taler så højt om i Tanzania eller i Danmark for den sags skyld. Han blev blandt andet kritiseret af en række parlamentsmedlemmer, som forsøgte at forbyde, at sangen blev spillet i medierne. Der var dog også mange tanzanianere, der roste Remmy Ongala for hans indsats i forebyggelsen af aids.

Kontakt til sokkegruppen: socks@utamaduni.dk

Enter
Password:

Hjemmesiden er senest opdateret 01. marts 2007 af Webmaster

 

Utamaduni kulturforening

www.utamaduni.dk
(socksshow er en del af Utamaduni Kulturforening)

Utamaduni startsiden   Dance Troupe   Utamaduni lejr
Andre Utamaduni Projekter   Links, musik mm. 
Andre dansegrupper
   Fakta om Tanzania
Kontakt Utamaduni!


Klik her for at komme til startsiden

Send os en hilsen:
Email til Utamaduni

Eller kontakt os via hjemmesiden

Tilbage til startsiden

chart.dk

Flink-E-link * En linkudvekslingsservice fra Safi.dk

| More